fredag den 31. oktober 2014

Models Own -Magpie

Okay så, mit første "salg" med DanCosmetic er blevet gennemført. Min kode kk1014 er blevet brugt, og det er på den måde, man kan se det. Desuden, hvis man bruger koden, kan man være med i en konkurrence om 3 lakker, og det lyder jo ikke helt tosset ;-) Jeg har pga. salget måttet vælge en valgfri lak, og det er lige præcis den i for lov til at se i dag. Jeg valgte en Models Own lak fra "speckled eggs"  kollektionen. Den hedder Magpie, og jeg ELSKER den! Da jeg modtog den, var den pakket godt ind i bobleplast og  pap. Så der er meget få chancer for at de skal gå i stykker. Jeg tog også lige et billede, som i kan se nederst. Ja, det bliver lidt i omvendt rækkefølge i dag, for det næste billede er af lakken. Det er taget, lige da jeg modtog det, derfor er der stadig Halloween inspirerede negle på mine negle. 

Jeg fik endelig tid til at prøve den for et par dage siden. Jeg havde været lidt spændt på, hvordan det ville være at få de sorte hexagon stykker op, men det fik fint. Jeg har brugt 3 lag for at få den til at dække og ingen top coat. Jeg har simpelthen syntes, at den har været så flot, at jeg ikke har gjort mere, og hvis man har fulgt lidt med, så er det yderst sjældent, at jeg gør det :-) Det er lige min farve, og de sorte haxagon stykker giver bare lige det ekstra. 

Jeg er desuden begyndt på at vandmærke mine billeder. Så hvis der i den kommende tid kommer til at være nogle forskellige slags, håber jeg at i bærer over med mig. Jeg skal bare lige finde ud af, hvad jeg syntes bedst om :-) 

/Kamilla   



Ingen kommentarer:

Send en kommentar